Søvnmangel øger risikoen for overvægt, stress og livsstilssygdomme
Søvn er vigtigt, og søvnmangel påvirker ikke kun din energi og fokus, det kan få store konsekvenser for dit helbred.
Dette blogindlæg dykker ned i den foruroligende forbindelse mellem manglende søvn og øget risiko for overvægt, stress og livsstilsygdomme. Vi vil se nærmere på, hvordan dårlig søvnkvalitet påvirker vores krop, sind og velvære, og vigtigheden af at tackle dette alvorlige problem for vores overordnede sundhed.
Søvnmangel og immunforsvaret
Søvn har en afgørende betydning for kroppens immunforsvar. Ved manglende søvn bliver kroppen dårligere til at danne visse stoffer af betydning for immunsystemet. Fx påvirkes proteinet Interleukin-6, der bekæmper infektioner i kroppen, og som også har vist sig at spille en vigtig celle-dræbende rolle i forbindelse med kræft.Der går ikke lang tid, før kroppen responderer negativt.
Et større studie, hvor forsøgspersonerne i seks dage sov fire timer pr. nat, viste udover en nedsat immunrespons også en nedsat evne til at regulere blodsukkerniveauet, hvilket øger risikoen for diabetes.
Et søvnstudie foretaget af Dr. Harvey Moldofsky viste blandt andet, at på blot få nætter med konstante afbrydelser lige inden den dybe søvn, udviklede deltagerne de klassiske symptomer på kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi – den udbredte og smertefulde gigtsygdom. Så konklusionen på studiet var, at det er bedst at sikre sig en uforstyrret søvnrytme, og at man skal nå den dybe søvnfase.
Søvnmangel og fordøjelsen
Du har sikkert hørt, at vi i vores tarme har en masse bakterier – nærmere betegnet omkring to kilo, der er meget vigtige for vores fordøjelse. Ligesom vi kender det fra vores eget arbejde, så kan vi ikke arbejde godt, hvis ikke vi har ordentlige arbejdsforhold. Det samme gælder for tarmbakterierne.
I nattetimerne ”renser” kroppen hele systemet, og søvnen får tarmene tik at restituere. Når vi ikke sover nok, så får kroppen ikke ro til at få balance i forholdet mellem de gode og dårlige bakterier – og de dårlige bakterier kan få overtaget og give uro i tarmene.
Undersøgelser viser, at reduktion i mængden af søvn kan reducere immunforsvarets styrke med op til 25 pct. – så ikke nok med, at du får uro og en oppustet mave af ikke at sove nok, du har også langt større risiko for at blive syg.
Søvn og vægttab
Kan man sove sig til et vægttab? Der er i hvert fald en klar sammenhæng mellem søvn og behovet for at spise. Din krop har et hormon, der undertrykker appetitten, som hedder leptin og populært er kaldet ”mæthedshormonet”. Det frigøres fra kroppens fedtceller og er med til at fortælle hjernen, at det er på tide at stoppe med at spise. Leptin påvirkes blandt andet af søvn – jo kortere tid du sover, jo mere falder niveauet af leptin.
Din krop har også et appetitstimulerende hormon kaldet ghrelin, som populært kaldes for ”sulthormonet”. Det produceres i maven og fremkalder sult. Ghrelin påvirkes også af din søvn, da søvnmangel øger niveauet af ghrelin og derved øger din appetit.
En undersøgelse blandt 10.000 personer viste en 60 pct. øget risiko for overvægt for personer, der sover mindre end fem timer pr. nat i forhold til dem, der sover syv timer.
Søvnmangel og åreforkalkning
Visse studier viser også, at søvnen sørger for at holde blodkarrene spændstige, så de hurtigt kan udvide sig og trække sig sammen igen efter behov. Sover man ikke nok, bliver denne funktion ødelagt, og konsekvensen er, at blodkarrene begynder at stivne og stivnede blodkar øger risikoen for at udvikle åreforkalkning.
Studierne viste, at næsten en tredjedel af de forsøgspersoner, som sov mindre end fem timer om natten, havde sygdomsfremkaldende åreforkalkninger i årerne. For de deltagere, der sov en ekstra time hver nat faldt tallet til hver tiende. Risikoen for at få en sygdom pga. åreforkalkning var lavest for de forsøgspersoner, der sov mere end syv timer hver nat.
Hvad er symptomerne på søvnmangel?
Der er mange faktorer der kan spiller ind på vores søvn. Det handler både om ens livsstil, mentale tilstand, have det rette sovemiljø, den rette lyspåvirkning både om morgenen og om aftenen og meget mere. Derfor kan symptomerne på søvnmangel også variere.
Hvis du vil dykke mere ned i de typiske symptomer på søvnmangel og samtidig få nogle gode tips til, hvordan du sover bedre så læs dette blogindlæg Søvnproblemer – få 10 tips til at slippe af med dem.
Din genvej til en bedre søvn
Søvn er din vigtigste ressource, uanset om du stræber efter en sund livsstil, toppræstationer på jobbet, at være en overskuds- forældre, eller det hele på en gang.
Så er du en af dem der ikke får nok søvn – husk eksperter siger voksne typisk skal sove mellem 7 og 9 timer. Eller du måske sover nok, men ikke føler dig udhvilet, så er mit bedste råd at tage action på at optimere din søvn.
Dit skridt mod en bedre søvn begynder her – med mit online kursus Din ultimate søvnguide. Gennem 6 kraftfulde moduler guider jeg dig til at opnå den bedste søvn. Uanset om du kæmper med søvnproblemer eller ønsker at forfine dine søvnvaner, er dette kurset nøglen til at skabe fundamentet for den bedste søvn i dit liv.
Læs mere om kurset: Din ultimative søvnguide
Del gerne på knapperne herunder, hvis dem du kender kan bruge denne viden.