stop overspringshandlinger og få ting gjort med 5 sekunders reglen

Få bugt med dårlige vaner på 5 sekunder

Underbevidstheden har en langt større indflydelse på vores adfærd, end det bevidste sind har. Resultater fra neurologisk forskning viser, at vi mennesker i gennemsnit kun bruger vores bevidste sind til at kontrollere tanker og handlinger i 5 pct. af tiden. Det betyder, at vores tanker og handlinger i de resterende 95 pct. af tiden styres og kontrolleres af vores forprogrammerede, underbevidste sind. Det forklarer, hvorfor vi mange gange fejler, når vi bevidst forsøger at omsætte vores gode intentioner til handling, alt imens vi på et ubevidst plan indfører nye handlemønstre hele tiden.

Vi tager små beslutninger hele tiden, som vi ikke tænker over. Og de kan tage dig så langt fra sporet, at du en dag vågner og tænker: Hvordan i alverden kom jeg helt herud? Og hvordan kommer jeg tilbage på ret kurs? Vi vil allerhelst bare gøre de ting, der er lette for os. Derfor har vi brug for et middel til at lette røven og gøre noget andet, som kan få os hen mod vores mål. Det middel kan være fem sekunders-reglen.

Den internationalt anerkendte coach og foredragsholder Mel Robbins foreslår, at vi bruger fem sekunders-reglen til at ændre vores vaner. Reglen gør det muligt for os at handle mere og er bygget op omkring, hvad der neurologisk sker, når vi tænker, føler og handler. Pointen bag fem sekunders-reglen er, at alle dine beslutninger, handlinger og adfærd opstår i vinduer af fem sekunder, og i løbet af de fem sekunder får du enten taget action eller talt dig selv væk fra at tage action.

Reglen skal bruges, hver gang du får en indskydelse, der kan få dig til at gøre noget, som du godt ved ikke er godt for dig – noget, der vil føre dig længere væk fra dit mål.

bryd med de dårlige vaner med 5 sekunders reglen

Tæl baglæns

Når du får en tanke, som vil lede dig længere væk fra at nå dit mål, så tæller du baglæns: 5-4-3-2-1 og flytter dig fysisk – altså med din krop, så du kommer ud af sengen, hen til telefonen, væk fra konflikten, ud af køleskabet og så videre.

Grunden til, at du skal handle indenfor fem sekunder, er, fordi der ellers er stor risiko for, at din hjerne får talt dig fra det. Så du kommer til at fortryde, tvivle, nøle eller udskyde. Men når du tæller baglæns fra fem, aktiverer du din hjernes frontallap – også kaldet pandelappen, og så bliver du i stand til at ændre kurs og korrigere den uhensigtsmæssige adfærd, du er i gang med at udvise.

Sådan “snyder” du din hjerne til at bryde dårlige vaner

Din hjerne ét specifikt formål: At holde dig i live. Al forandring er usikkert og utrygt for hjernen og kan potentielt bringe overlevelsen i fare. Og eftersom forandring kræver handling, har din hjerne en million måder, hvorpå den kan tale dig væk fra at handle. Fem sekunders-reglen er bygget på meta cognition – at du kan snyde din hjerne. Når du tæller baglæns, afbryder du autopiloten og vækker dine frontallapper, som er den del af hjernen, du skal bruge for at forandre dig – det er her fornuften sidder. At tælle baglæns gør flere vigtige ting samtidigt:

  • Det distraherer dig fra dine bekymringer
  • Det får din opmærksomhed det rette sted hen
  • Det får dig til at handle
  • Det bryder vanen med at overtænke, være tøvende og tilbageholden

De bruger den samme metode i militæret, fordi det kræver, at du bliver nødt til at fokusere. Du går fra vaner på autopilot til at tage kontrollen og lære dig selv at være en person, der ikke kun har intentioner, men også handler.

Et eksempel på brugen af fem sekunders-reglen kan være, at du har en vane med at lave overspringshandlinger. For at ændre den dårlige vane, må du udskifte det med en ny og bedre vane. Så snart du føler, at du er i gang med en af de overspringshandlinger for at undgå noget, du ikke bryder dig om, så tæl baglæns fra fem: 5-4-3-2-1. Det får dig til at skifte gear og vækker frontallappen, hvor fornuften sidder.

Vi vælger i løbet af et splitsekund

At tænke på at være sundere gør dig ikke sundere. Det eneste, der kan gøre dig sundere er at tage action – just do it. Det ironiske er, at en sund livsstil nok er det emne, der ligger mest gratis materiale til rådighed på internettet. Der er et hav af slankekure og træningstips derude. Alligevel er der mange, der ikke gør noget – det er nemlig ikke manglende viden, der er problemet. Det er din følelse – det du føler i forhold til slankekure, træning og at være sund generelt.

Hvis du føler, at det at spise sundere frarøver dig noget, så holder det ikke i længden. Hvis man spørger folk, der lever sundt og træner, er det nok ikke mange, der vil sige, at de elsker at sprinte på en cykel i en time eller lave 100 burpees. Men de gør det alligevel, fordi det er et middel til at nå et mål.

Ifølge den neurologiske forsker Antonio Damasio er det vores følelser, der styrer 95 pct. af det vi gør. Du føler, før du tænker. Du føler, før du handler. Han har lavet mange studier på mennesker med hjerneskader, som overhovedet ikke kan mærke følelser. Igennem studierne fandt han ud af, at disse mennesker heller ikke kan tage en beslutning. De kan beskrive, hvad de skal, og de kan sige for og imod, men de kan ikke tage en beslutning.

Underbevidst vurderer vi for og imod, og så tager vi et valg baseret på vores mavefornemmelse – vores følelser. Det sker i løbet af et nanosekund, og det er derfor, at ingen af os opdager det. Det forklarer måske, hvorfor det er så hårdt for mange af os at ændre vaner. For vi ved jo rent logisk godt, hvad der skal til, og hvad vi burde gøre. Men hvis vi er styret af vores følelser, er det meget svært.

Hvordan du føler, og hvad du har lyst til i øjeblikket er næsten aldrig på linje med dine mål og drømme. Så hvis du kun handler på baggrund af, hvad du har lyst til, så vil du aldrig nå dit mål. Du er nødt til at lære at skille de ting, du har lyst til og de ting, du rent faktisk gør, fra hinanden.

Ønsker du at gå i dybden med denne smarte 5 sekunders regel, så køb Mel Robbins bog ” the 5 second rule”.

Vil du lær at skabe ekstraordinære resultater og opnå succes du lige nu kun drømmer om? 
Så læs mere om mit performance360 forløb HER
Facebook
Email
LinkedIn
Arkiver
Scroll to Top