sådan vælger du den bedste personlige træner

Sådan vælger du den rigtige personlige træner

Personlig træning er træning, der er direkte målrettet den aktuelle persons helbred, form og behov, hvilket ikke i samme grad er muligt i almindelig fitnesscentre (eller andre træningssteder) på grund af begrænset tid til rådighed eller i holdtræning på grund af det store deltager antal.

Med personlig træning kan du få hjælp til at opnå de mål, du altid har drømt om og du vil typisk få hjælp til både træningen, inspiration til kosten, samt hjælp til at finde/fastholde motivationen.

Hvad er målet med personlig træning?

Målet er naturligvis at give dig et skub, i netop den retning, du ønsker. Rigtigt mange ser det nemlig efterhånden som en umulighed at få drømmekroppen med de rigtige former eller måske bare komme i god form.

Mange ved slet ikke hvordan de træner mest effektivt ift. de mål de har, og ofte har man også fået opbygget et træningsprogram, der ikke er realistisk i hverdagen. Desuden spilder mange også nytteløse kræfter med træning og øvelser, der stort set ikke hjælper en i den rigtige retning.

Med personlig træning kan du få hjælp til at udvælge de helt rigtige øvelser, og ofte kan man faktisk træne markant mindre, end man tror, hvis bare det er sammensat rigtigt. Typisk anbefaler jeg mine klienter 3-4 x træning pr. uge af 45-60 minutters varighed.

Hvem kan have gavn af personlig træning?

Stort set alle kan have gavn af at et individuelt forløb. Jeg har faktisk selv min egen personlige træner. Både fordi jeg godt kan lide at sætte mig mål og blive holdt op på dem – det hjælper på mit commitment. Men også fordi, at jeg nyder at få den 100% opmærksomhed, som jeg får af min personlige træner. Det giver mig mulighed for at få finpudset min teknik og samtidig blive presset lidt mere end hvis jeg trænede alene. Efter min mening burde alle have en personlig træner.

Hvor foregår personlig træning

Personlig træning face to face

Hvor det foregår afhænger selvfølgelig af den træner du vælger. Nogln trænere er tilknyttet fitnesscentre, andre køre på hjemmebesøg m.m.

Personlig træning med mig foregår typisk som træning 1:1 i naturen, eller hjemme hos dig selv. Du kan læse mere om personligt forløb med mig HER

Personlig træning online

Personlig træning behøves dog ikke altid at foregå ved, at man mødes. Hvis du eksempelvis blot har brug for inspiration til din træning i form af nye træningsprogrammer og/eller er det kosten der skal ses lidt dybere på,  kan det ligeså godt foregå online.

Hvordan foregår personlig træning

Det kommer meget an på den enkelte personlige træner. Nogle har blot en basisuddannelse og har derfor primært fokus på træningen, imens andre – som jeg, har flere uddannelser og kan arbejde mere holistisk og i dybden med ens livsstil.

Personlig træning er ikke en beskyttet titel

Uanset om du vælger mig eller en anden personlig træner til at hjælpe dig, vil jeg anbefale dig at spørge ind til personens uddannelse m.m. Personlig træning er nemlig ikke er en beskyttet titel og du derfor kan opleve trænere, som har taget et weekendkursus og andre som har rigtig mange uddannelser bag sig.

Jeg har arbejdet som personlig træner i 25 år og har rigtig mange uddannelser bag mig. Envidere har jeg selv dyrket idræt på højt niveau og har derfor både den teoretiske og praktiske erfaring på plads.

Jeg har bl.a. følgende uddannelser og erfaring bag mig:

Uddannelse & Kurser: Bachelor i idræt, en diplomtræneruddannelse i fitness, NLP MASTER, Life & business coach ved Manning Inspire, Holistic lifecoach C.H.E.C.K Institute, Z – health instruktør (R & I & S & T & Structure) Aerobic -,  Spinning -, Pilates – , TRX – samt Kettlebell instruktør.

Erfaring: Arbejdet som personlig træner i over 25 år for både almindelige motionister og eliteudøvere. Uddannelsesansvarlig på diverse aerobic og spinninguddannelser. Ansvarlig for træning og uddannelse i 6 år for SATS Danmark m.m.

Jeg til byder forløb indenfor sundhed, stresshåndtering samt performance. 

Facebook
Email
LinkedIn
Scroll to Top