Roden til smerten er ikke der, hvor det gør ondt

Roden til smerten er ikke der, hvor det gør ondt

Dette emne var for mit eget vedkommende en rigtig øjenåbner. Jeg havde selv døjet med ondt i ryggen i næsten seks år, og jeg havde prøvet meget forskelligt for at få det til at gå væk. Jeg gik til holdningsekspert, jeg plankede mig næsten til døde i min træning, og jeg brugte mange penge på at gå til kiropraktor for at få det hele løsnet op og sat på plads cirka hver anden måned.

Da jeg startede på en specialuddannelse, som handler om at kigge nærmere på hjernen og på nervesystemet, og hvor godt det fungerer, ja så fandt jeg løsningen på mit problem. Indenfor ganske kort tid gjorde det mig smertefri, og jeg har været det siden.

 

Meget af den viden jeg har i dag, og som jeg bruger både på mig og selv og mine klienter, stammer fra et amerikansk trænings- og behandlingssystem, der hedder Z-Health. Det er funktionel neurologi og tager udgangspunkt i, at det er samspillet mellem din hjerne og dit nervesystem, som styrer, hvordan din krop fungerer, og hvordan den har det.

Hvis du har problemer med eksempelvis din muskelstyrke, din balance, kropsholdning, og ikke mindst hvis du har smerter, så kan det være forårsaget af, at de områder i din hjerne, som har ansvaret for disse funktioner, ikke præsterer godt nok.

 

Du kan altid justere dit nervesystem

Vores hjerne og nervesystem er specielt designet til at overleve her og nu. Det gør hjernen ved konstant at forsøge at beregne fareniveauet. Den analyserer og vurderer både de indre og de ydre omgivelser ved hjælp fra nervesystemet.

Smerter, bevægelse, styrke, koordination, hurtighed, smidighed eller en hvilken som helst anden fysisk evne er styret af nervesystemet og kan ændres ved at justere dit nervesystem. Forskning har vist, at nervesystemet kan lære og tilpasse sig uafhængigt af din alder. Det vil sige, at det aldrig er for sent at begynde og justere dit nervesystem, hvis du ønsker at forbedre din krop. Ændringerne kan tilmed ses hurtigt. Nervesystemet er nemlig det hurtigste i kroppen – nerverne kommunikerer med lynhurtige hastigheder, og derfor kan du opleve næsten øjeblikkelige ændringer i kroppen.

Når din hjerne skal vurdere det akutelle trusselsniveau, har den som nævnt brug for nervesystemet – nærmere betegnet tre meget vigtige dele af nervesystemet:

 

  • Det visuelle system (synssansen)
  • Det vestibulære system (balance)
  • Det proprioceptive system (kropsbevidsthed)

 

Hjernen er din GPS

For at det ikke skal blive alt for teknisk, kan vi sammenligne hjernen med en GPS, som guider dig sikkert gennem dagen, og de tre systemer er GPS’ens satellitter.

Din hjerne modtager et input fra et af systemerne – det kan være fra det visuelle system, hvor dine øjne registrerer en farve på en lyskurve. Dernæst skal hjernen fortolke inputtet – er det en grøn, gul eller rød farve? Denne del har stor betydning, fordi det er her, hvor hjernen beslutter sig for, om du skal trykke på speederen eller bremsen. Til sidst, når hjernen har fortolket inputtet, sender den et output til muskler, reflekser og så videre om, hvordan der skal handles.

 

Kvaliteten af de outputs, din hjerne sender af sted, afhænger af kvaliteten af inputs. Om inputtene er klare nok til at forstå for hjernen, og om hjernen er i stand til at fortolke dem – kun derved kan hjernen sende gode signaler ud til resten af kroppen. For at blive i sammenligningen med en GPS, kan det også forklares således:

Du ved sikkert fra, når du kører bil, at det er vigtigt, at GPS’en er opdateret og modtager klare signaler fra satellitterne – ellers resulterer det i fejlmeddelelser, der kan gøre din kørsel usikker og til fare for dig selv og dine medtrafikanter. Det samme gør sig også gældende for din hjerne. Det er vigtigt, at den modtager klare signaler fra de tre systemer, fordi ellers modtager du fejlmeddelelser.

 

Hvilke fejlmeddelelser, man får, afhænger naturligvis af, hvilken satellit, der er i uorden. En af de første fejlmeddelelse, du modtager, kan være nedsat styrke, fart og smidighed. Når hjernen ikke kan fortolke korrekt, så oplever man typisk en eller flere af følgende symptomer: Smerter, svaghed, træthed, udmattelse, kvalme, svimmelhed, migræne, spændinger og tab af smidighed.

 

Grunden til dette er, at din hjerne er utryg ved, at den ikke modtager et klart signal fra sine satellitter. Derfor forsøger den at beskytte dig ved at få dig til at undgå at bevæge dig med høj kraft og fart. Hvis du ikke lytter efter, hvad din hjerne vil fortælle dig, forsøger den sig med en ny fejlmeddelelse. Det vil ofte være en smerteoplevelse et sted i kroppen – typisk et sted, der før har gjort ondt eller har været skadet. Det er ikke ensbetydende med, at der er sket en ny skade. Det er blot din hjernes forsøg på at få din opmærksomhed, så du sætter tempoet ned.

 

 

Al smerte er skabt af hjernen

Smerte er ikke bare et udtryk fxvis en skade i kroppen. Smerte er derimod en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme. For at udrydde en myte omkring smerte, så er det ikke i håndleddet, du har ondt, hvis du brækker et håndled. Smerten foregår i din hjerne.

For at kunne forklare hvorfor bliver det lidt teknisk. I kroppen er der nogle særlige nerver, som opsporer potentielt farlige forandringer. De kaldes nociceptorer eller smertereceptorer. Det er nerveender, som registrerer en vævsbeskadigelse og udløser en impuls i den tilhørende nervetråd, som leder til centralnervesystemet, hvor impulsen opfattes som smerte.

 

De sender ikke smerte TIL hjernen, fordi AL smerte er skabt AF hjernen. Smerten kommer altså ikke fra det brækkede håndled eller den forstuvede ankel. Smerten er derimod et resultat af, at hjernen evaluerer information.

 

Før i tiden troede man, at der var et specifikt og afgrænset smertecenter i hjernen, men det er ikke tilfældet. Moderne neuro-videnskab har påvist, at det i virkeligheden er mange områder, som er involveret i smerte og smerteoplevelse. Smerter kan selvfølgelig være udsprunget af en skade, men jo længere tid du har haft ondt, des større er sandsynligheden for, at dine smerter er neurologiske. Har smerterne eksisteret i mere end 3-6 måneder, er det mere sandsynligt, at det er et hjerneproblem. Og det kan lindres ved at korrigere fejlsignaler i nervesystemet – altså ved at tage et kig på hjernens input, fortolkning og output.

 

 

Smerter er din hjernes måde at beskytte dig

Smerte er en helt normal reaktion, der har til formål at beskytte dig og sikre din overlevelse. Smerte er dit alarmsystem, som informerer dig om farer og kan være med til at advare dig om eventuelle sygdomme eller situationer, som du bør fjerne dig fra. Altså har smerter et positivt og givende formål, selv om det kan være svært at tro på, hvis man har mange og langvarige smerter. Men selv når dine smerter er kroniske og påvirker din livskvalitet, opstår de, fordi din hjerne af en eller anden ofte ubevidst grund har konkluderet, at du er i fare og derfor forsøger at beskytte dig. Tricket er så at finde ud af, hvorfor din hjerne er kommet frem til denne konklusion.

 

Fysiologisk opstår smerte, når sansecellerne i kroppen (også kaldet receptorerne) sender et signal gennem rygmarven op til hjernen. Der bliver signalerne fortolket, og hjernen formulerer en smerteoplevelse, der har til formål at ændre på situationen og beskytte dig mod fare for at sikre din overlevelse. Desværre sker der nogen gange det, at der opstår et såkaldt ”sensorisk mismatch”, hvor hjernens konklusion ikke svarer til det givne behov. Altså kan der opstå en overreaktion, hvor hjernen konstant oplever, at du er i fare, og kroppens trusselsniveau er uhensigtsmæssigt forhøjet.

 

10 vigtige ting at vide om smerter

  1. Smerter er 100 % et output fra hjernen. Det betyder ikke, at sansecellerne ikke er involverede, men blot at de kun sender faresignaler til hjernen
  2. Smertens styrke er en vurdering fra hjernen af, hvor alvorlig faren er
  3. Som et resultat af det ovenstående burde hjernen være det primære fokus for mennesker, der oplever vedvarende smerter
  4. Skade er ikke lig med smerte, og smerte er ikke lig med skade
  5. Smerte er et faresignal fra hjernen om, at det er nødvendigt at handle. Det kan både være kognitive, følelsesmæssige og fysiske situationer. Hvis din hjerne opfatter situationen som en trussel mod din overlevelse, er der mulighed for, at du vil opleve smerter.
  6. Skader på vævet betyder ikke, at skaden er roden til smerten.
  7. Der er ikke et afgrænset smertecenter i hjernen
  8. Smerte er relativt og individuelt. Livserfaring gør, at hver enkelt af os kan reagere meget forskelligt på den samme stimuli.
  9. Smerter opleves i ”den virtuelle krop” i hjernen – det er derfor, at man kan føle fantomsmerter i en amputeret kropsdel.
  10. Det er muligt at øve sig i smerte og blive bedre til at opleve det.

 

Denne video – på 5 minutter – giver et godt indblik i forståelsen af kronisk smerte, og hvorfor jeg angriber hele smerte issuet 360 grader rundt:  Se videoen HER