Det kan komme over selv de bedste: Lysten til bare at droppe træningen. Men lad være med det, for fysisk inaktivitet er roden til meget skidt. Så bliv på hesten – eller kom hurtigt op på den igen, hvis du skulle falde af den indimellem.

Når du har læst med her om hvad der egentligt sker i kroppen, når du er inaktiv, så er du heller ikke i tvivl om, hvorfor du skal vælge den aktive livsstil.

Hvad sker der egentlig…

… hvis jeg er fuldstændig passiv?

En fuldstændig passiv livsstil, hvor du tilbringer dagen foran computeren og aftenen på sofaen, vil ret hurtigt påvirke din krop og dit helbred i en negativ retning. Blot tre uger på langs (som sengeliggende hos helt passiv) kan skabe en midlertidig forringelse af dit helbred og din fysiske kapacitet, svarende til 20 års aldring!

… hvis jeg især har styrketrænet tidligere?

Har du mest styrketrænet tidligere, er det primært på din muskelmasse og din muskelstyrke, der bliver ramt af dit træningsstop.

… hvis jeg især har konditionstrænet tidligere?

Har du hovedsageligt konditionstrænet, er det især din udholdenhed og dit kondital, der lider af et træningsstop.

… med min muskelmasse?

Uden fysisk aktivitet mister du muskelmasse. Allerede fra ved 25-års alderen begynder den at falde, hvis du ikke gør noget målrettet for at bevare den.

Fra vi er ca. midt i 20erne og til vi ligger os i graven , svinder vores muskelstyrke med hele 30 % i gennemsnit. Det gør kroppen svagere, og typisk efter 65-års alderen kan mange derfor mærke, at det er blevet sværere at gøre de ting, de tidligere kunne helt ubesværet. Træner du derimod livet igennem, vil du bevare en større del af din muskelstyrke og have en større del af den i behold, når du kommer op i alderen. Derfor har træning så stor effekt, også på den lange bane og det er særligt styrketræning, der påvirker din muskelmasse positivt.

… med min forbrænding?

Du forbrænder kalorier imens du træner. Og færre, hvis du sidder foran computeren eller ligger på sofaen. Men den største forskel på at være fysisk aktiv ligger i den ændrede fysik. Den betyder nemlig noget, både når du træner, og når du ikke gør det. Sagen er nemlig den, at hvis du er fysisk aktiv og træner, særligt styrketræning, får du en større muskelmasse. Og erstatter du 5 kilo fedt med 5 kilo muskler, hæver du din forbrænding med 50 kalorier per dag. Det lyder ikke af alverden, men på den lange bane kan godt gøre en ganske stor forskel.

… med mit stofskifte?

Musklernes følsomhed over for insulin bliver mindre af manglende fysisk aktivitet. Det sænker deres evne til at regulere glukoseniveauet i blodet. Det øger samtidig risikoen for at udvikle decideret insulinresistens og deraf følgende type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme.

… med min vægt?

Holder du op med at træne, forbrænder du selvsagt ikke de kalorier, du ellers ville have gjort ved at løfte vægte eller fyre den af på spinningcyklen i en time. Du misser også den efterforbrænding, der ville have været, når træningen var overstået. Og du går glip af den bonus, du derudover ville få af, at din muskelmasse vokser og forbrænder mere helt af sig selv, når du slapper af. Så med mindre du skærer mærkbart ned på dit kalorieindtag, så det matcher dit nye aktivitetsniveau, vil din vægt begynde at stige, så snart du kvitter træningen.

… med min kondition?

Uden (konditions)træning falder din maksimale iltoptagelse og din minutvolumen – den mængde blod, hjertet hvert minut pumper rundt i kroppen. Din kondition bliver med andre ord dårligere, og du bliver meget hurtigere forpustet, end hvis du trænede dit kredsløb regelmæssigt.

… med min knoglemasse?

Manglende aktivitet øger din risiko for at udvikle knogleskørhed og forværrer det aldersrelaterede tab af knoglemineral hos voksne. Det gælder især, hvis du helt går uden om vægtbærende aktiviteter som fx løb, som er særligt gode til at styrke knoglemassen. Hvis du allerede fra barndommen har været passiv, er risikoen endnu større – uden at det dermed betyder, at du så skal lade være med at begynde, for det er omvendt aldrig for sent, og der er stadig masser af gevinster at hente!

… med min risiko for at udvikle astma-allergi?

Man ved endnu ikke voldsomt meget om eventuelle sammenhænge mellem fysisk (in)aktivitet og udviklingen af astma-allergi. Men et studie har fundet, at fysisk inaktive børn havde mere end dobbelt så stor risiko for høfeber end fysisk aktive børn. Og et andet indikerede, at fysisk aktivitet kan nedsætte risikoen for astma. Så selvom der ikke er videnskabelig evidens på området, hvis man spørger de kloge, er der dog stadig tegn, der kunne pege i den retning.

… med mit humør?

Motion påvirker humøret i den gode retning. Det gør den, fordi det frigiver endorfiner, og fordi du får større mentalt og fysisk velvære af at have brugt din krop. Du bliver simpelthen glad i låget af at træne.

Modsat går det så, hvis du lader være med at bevæge den. Du får ikke det endorfin-boost, du er vant til fra din træning. Så hvis du vil undgå at blive en sur ”gammel trunte”, så bliv ved med at træne. Humøret får også et xtra gok nedad, når du mærker din krop mister sin styrke og spændstighed.