al forandring starter med en tanke

Du skaber forandringer ved at ændre dine tanker

Al positiv forandring og tænkning starter ved fortolkning. Den amerikanske psykolog Martin Seligmans mangeårige forskning viser, at hvorvidt vi er optimister eller pessimister næsten udelukkende afgøres af, hvordan vi tolker og forklarer det, der sker i omverden. Hvordan du betragter verden er altafgørende for din kampånd og fightervilje. Din forklaringsstil indvirker på din tænkemåde, påvirker din selvtillid, dit selvværd og dit forhold til andre mennesker – det er det, der bestemmer, om du er optimist eller pessimist.

Når du står overfor en opgave, betragter du den så som en udfordring eller et problem? Ser du begrænsninger i stedet for muligheder? Er glasset halvt tomt eller halvt fuldt?

Hvis du konstant fokuserer på det negative, så bliver du også et mere negativt menneske. Hvis du fokuserer på alt det dårlige, der kan ske, så bliver du et menneske, der konstant bekymrer sig og lever i frygt – og derfor ikke handler.

Hvad tænker du, når du står op om morgenen? Tænker du…

  • Hvorfor er det mandag igen?
  • Hvordan mon chefen vil torturere mig?
  • Gad vide, om min kone er sur igen i dag
  • Jeg håber ikke, at ungerne er umulige igen

Eller tænker du…

  • Hvad glæder jeg mig mest til i dag?
  • Hvordan kan jeg få det bedste ud af mit møde med chefen i dag?
  • Hvem har jeg lyst til at gøre ekstra glad i dag?
  • Hvor bliver det dejligt at være sammen med børnene i dag

Hvis du står i lufthavnen, og dit fly er forsinket fire timer, tænker du så…

  • Hvorfor sker det altid for mig?
  • Hvorfor valgte jeg også det flyselskab?
  • Hvorfor er jeg altid uheldig?

Eller tænker du…

  • Hvordan udnytter jeg bedst de fire timer?
  • Hvad er det positive ved situationen?
  • Hvordan kan jeg minimere risikoen for, at det sker igen?’

Lad dig ikke frustrere af, hvad du ikke kan kontrollere

Lille mig – hvad har jeg kontrol over? Jeg kan ikke kontrollere, om det regner. Eller om der er dårlig trafik. Eller om min chef er en idiot. Det er ude af min kontrol – og din. Til gengæld kan vi kontrollere, hvordan vi lader os påvirke af den situation, vi befinder os i.

Jo mere du fokuserer på ting, du ikke har kontrol over, des mere frustreret bliver du. For eksempel i trafikken: Hvor meget kontrol har du over køer, vejarbejde eller andres kørsel? Ingen. Hvor meget kontrol har du over de tanker og følelser, du skaber om situationen? Alt.

Alt for mange mennesker lader sig styre af andre – for eksempel at lade ens lykke være op til sin kæreste eller ægtefælle. Man kan ikke forvente, og man skal aldrig tro, at ens gode humør har noget med ens kæreste at gøre. Det er ikke din kæreste, der styrer, om du er i godt humør – det er dig. Det er ikke din kærestes ansvar. Det er ikke din kæreste, der skal sørge for, at du er lykkelig. Du skal sørge for, at du er lykkelig. Så kan jeres forhold være en del af det og gøre dig lykkeligere og give dig et bedre liv, men der er ikke andre mennesker end dig, der har ansvar for dig.

Det er skræmmende at lade det være andre folks ansvar, hvordan man har det. Hvis du lader dig styre af det.

Tanker og det ændre mindset en stor del af min bog Nutidens amazoner, som er til jer der ønsker mere power i jeres liv både fysisk og mentalt. Du kan læse mere om bogen HER 

Sådan kan du ændre dit mindset

Guide til flere positive tanker

 

Accepter – eliminér – ændre

Denne model har jeg brugt i mange sammenhænge, og den har haft positiv effekt på alle mulige områder hos forskellige mennesker. Den handler om, når man er frustreret over noget i tilværelsen, som fylder meget.

Når du har en ting, du er utilfreds med, så er der tre ting, du skal overveje:

  1. Er det noget, jeg kan acceptere? 

Er den ting, du er utilfreds med, noget, du i en periode kan acceptere?

Eksempel: Det kan være en midlertidig boligsituation eller en periode på arbejdet, hvor der er ekstra meget pres.

Kan du sige til dig selv: ”Det kan jeg acceptere, det giver jeg slip på, for det er ikke så vigtigt lige nu, eller det er ikke noget, jeg skal bruge så meget energi på.”

Hvis nej, så spørg:

  1. Er det noget, jeg kan eliminere?

Kunne det være mennesker, der dræner dig for energi, som du kan fjerne i dit liv? Kan du flytte dig selv fra det? Kan du eliminere den ting, handling, adfærd eller vane, der udgør problemet?

Eksempel: Jeg havde engang en klient, som var leder og havde en kæmpestor bunke ulæste mails i sin inbox, som var helt uoverskuelig for hende at komme igennem – og det var faktisk det antal af ulæste mails, som stressede hende mest. Hun valgte at slette hele dem alle på én gang med den holdning, at hvis der var vigtige mails i blandt, så ville afsenderne nok sende endnu en, når de ikke fik svar. Det er ikke, fordi jeg vil opfordre alle med en fyldt inbox til at slette deres mails, men det fungerede for klienten i dette tilfælde.

Hvis nej, så…

  1. Find en måde at ændre det på

Hvordan kan du ændre adfærden? Hvordan kan du ændre tanken? Hvordan kan du ændre den måde, du forholder dig til den situation, som du er i? Skal du gøre tingene anderledes, skal du starte dagen på en anden måde, skal du ændre dit syn på et menneske?

Eksempel: Jeg havde engang en klient, som følte, at hendes chef konstant tjekkede alt, hvad hun foretog sig. Hun følte, at chefen ikke kunne lide hende og ikke stolede på, at hun kunne løse opgaverne godt nok selv. Jeg spurgte hende, hvad der ellers kunne være grunden – om der kunne være en positiv grund til, at chefen tjekkede op på hendes opgaver. Dertil svarede klienten, at det kunne være, at chefen tjekker hende, fordi hun er ny i stillingen, og han blot vil sikre sig, at hun er tryg ved sine nye arbejdsopgaver. Derefter fik klienten et helt nyt syn på sin chef, og al negativiteten forsvandt.

Og husk intet ændre sig hvis du ikke har fokus og gør noget anderledes end det du allerede gør.

Du kan læse mere om at skabe forandringer og påvirke dit mindset bl.a. på disse blogindlæg:

Vaneændringer har intet med motivation at gøre

10 trin til varige vaneændringer

Vil du lære at skabe ekstraordinære resultater og opnå succes du lige nu kun drømmer om? 

Så læs mere om mit performance360 forløb HER
Facebook
Email
LinkedIn
Arkiver
Scroll to Top