stop overspringshandlinger og få ting gjort med 5 sekunders reglen

Få bugt med dårlige vaner på 5 sekunder

Underbevidstheden har en langt større indflydelse på vores adfærd, end det bevidste sind har. Resultater fra neurologisk forskning viser, at vi mennesker i gennemsnit kun bruger vores bevidste sind til at kontrollere tanker og handlinger i 5 pct. af tiden. Det betyder, at vores tanker og handlinger i de resterende 95 pct. af tiden styres og kontrolleres af vores forprogrammerede, underbevidste sind. Det forklarer, hvorfor vi mange gange fejler, når vi bevidst forsøger at omsætte vores gode intentioner til handling, alt imens vi på et ubevidst plan indfører nye handlemønstre hele tiden.

Vi tager små beslutninger hele tiden, som vi ikke tænker over. Og de kan tage dig så langt fra sporet, at du en dag vågner og tænker: Hvordan i alverden kom jeg helt herud? Og hvordan kommer jeg tilbage på ret kurs? Vi vil allerhelst bare gøre de ting, der er lette for os. Derfor har vi brug for et middel til at lette røven og gøre noget andet, som kan få os hen mod vores mål. Det middel kan være fem sekunders-reglen.

Den internationalt anerkendte coach og foredragsholder Mel Robbins foreslår, at vi bruger fem sekunders-reglen til at ændre vores vaner. Reglen gør det muligt for os at handle mere og er bygget op omkring, hvad der neurologisk sker, når vi tænker, føler og handler. Pointen bag fem sekunders-reglen er, at alle dine beslutninger, handlinger og adfærd opstår i vinduer af fem sekunder, og i løbet af de fem sekunder får du enten taget action eller talt dig selv væk fra at tage action.

Reglen skal bruges, hver gang du får en indskydelse, der kan få dig til at gøre noget, som du godt ved ikke er godt for dig – noget, der vil føre dig længere væk fra dit mål.

bryd med de dårlige vaner med 5 sekunders reglen

Tæl baglæns og bryd de dårlige vaner

Når du får en tanke, som vil lede dig længere væk fra at nå dit mål, så tæller du baglæns: 5-4-3-2-1 og flytter dig fysisk – altså med din krop, så du kommer ud af sengen, hen til telefonen, væk fra konflikten, ud af køleskabet og så videre.

Grunden til, at du skal handle indenfor fem sekunder, er, fordi der ellers er stor risiko for, at din hjerne får talt dig fra det. Så du kommer til at fortryde, tvivle, nøle eller udskyde. Men når du tæller baglæns fra fem, aktiverer du din hjernes frontallap – også kaldet pandelappen, og så bliver du i stand til at ændre kurs og korrigere den uhensigtsmæssige adfærd, du er i gang med at udvise.

Sådan “snyder” du din hjerne til at bryde dårlige vaner

Din hjerne ét specifikt formål: At holde dig i live. Al forandring er usikkert og utrygt for hjernen og kan potentielt bringe overlevelsen i fare. Og eftersom forandring kræver handling, har din hjerne en million måder, hvorpå den kan tale dig væk fra at handle. Fem sekunders-reglen er bygget på meta cognition – at du kan snyde din hjerne. Når du tæller baglæns, afbryder du autopiloten og vækker dine frontallapper, som er den del af hjernen, du skal bruge for at forandre dig – det er her fornuften sidder. At tælle baglæns gør flere vigtige ting samtidigt:

  • Det distraherer dig fra dine bekymringer
  • Det får din opmærksomhed det rette sted hen
  • Det får dig til at handle
  • Det bryder vanen med at overtænke, være tøvende og tilbageholden

De bruger den samme metode i militæret, fordi det kræver, at du bliver nødt til at fokusere. Du går fra vaner på autopilot til at tage kontrollen og lære dig selv at være en person, der ikke kun har intentioner, men også handler.

Et eksempel på brugen af fem sekunders-reglen kan være, at du har en vane med at lave overspringshandlinger. For at ændre den dårlige vane, må du udskifte det med en ny og bedre vane. Så snart du føler, at du er i gang med en af de overspringshandlinger for at undgå noget, du ikke bryder dig om, så tæl baglæns fra fem: 5-4-3-2-1. Det får dig til at skifte gear og vækker frontallappen, hvor fornuften sidder.

Sådan øger du din produktivitet med 5 sekunders reglen

 

Her er nogle måder, du kan bruge reglen til at øge din produktivitet:

  1. Start med små opgaver: Når du står over for en opgave, som du føler modstand mod eller udskyder, kan du bruge 5-sekunders reglen til at komme i gang. Tæl ned fra 5 og beslut dig for at handle. Start med små skridt og byg momentum op.

  2. Overvind frygt og usikkerhed: Når du føler frygt eller tvivl om en beslutning eller handling, kan du bruge 5-sekunders reglen til at skifte fokus. Tæl ned fra 5 og beslut dig for at handle uden at overanalysere. Ved at handle hurtigt kan du bryde cyklen af negative tanker og tage kontrol over situationen.

  3. Stop overspringshandlinger: Når du har en tendens til at udskyde opgaver, kan du bruge 5-sekunders reglen til at bryde den vane. Når du føler trangen til at udskyde, tæl ned fra 5 og gå i gang med opgaven uden yderligere betænkning. Denne øjeblikkelige handling hjælper med at overvinde træghed og skaber momentum.

  4. Træf beslutninger hurtigt: Når du står over for valg eller beslutninger, der kan tage lang tid at overveje, kan du bruge 5-sekunders reglen til at træffe hurtige beslutninger. Ved at tælle ned fra 5 tvinger du dig selv til at tage handling og undgå at blive fanget i beslutningsparalyse.

  5. Øg din energi og motivation: Når du føler dig sløv eller mangler motivation, kan du bruge 5-sekunders reglen til at aktivere dig selv. Tæl ned fra 5 og brug det som en opfordring til at komme op, bevæge dig eller starte en opgave. Handlingen i sig selv vil hjælpe med at øge din energi og motivation.

Husk, at Mel Robbins’ 5-sekunders regel er en simpel teknik, der kan være nyttig i mange situationer, men det kræver praksis at gøre det til en vane. Jo mere du bruger reglen og handler hurtigt, desto mere effektiv vil du blive i din hverdag.

Vil du lær at skabe ekstraordinære resultater og opnå succes du lige nu kun drømmer om? 

Så læs mere om mit performance360 forløb HER

 
Facebook
Email
LinkedIn
Arkiver
Scroll to Top