For lavt stofskifte er oftest autoimmun
90% af antallet af mennesker med lavt stofskifte lider af autoimmun Thyroiditis (AITD). Forskere har fundet ud af, at AITD kan være arveligt betinget, dvs., at man kan være genetisk disponeret for sygdommen, men også ikke genetisk (miljø) kan udløse en autoimmun sygdom, såsom kost, infektion, virus og graviditet.
En autoimmun sygdom opstår, når kroppens immunforsvar angriber og ødelægger sundt kropsvæv ved en fejltagelse. De hvide blodlegemer i kroppens immunsystem, hjælper med til, at beskytte imod skadelige stoffer. Eksempler indbefatter bakterier, virus, toksiner, kræft celler og blod og væv. Disse stoffer indeholder antigener.
Immunsystemet producerer antistoffer mod disse antigener, der gør det muligt at ødelægge disse skadelige stoffer. Når du har en autoimmun sygdom, skelner dit immunforsvar ikke mellem raskt væv og antigener. Derfor, sætter kroppen ind med en reaktion, der ødelægger normalt væv.
Ved stofskiftesygdommen Hashimotos og Graves´sygdom angriber immunforsvaret skjoldbruskkirtlen og nedbryder den. Når der cirkulerer antistoffer rundt i kroppen nedbrydes skjoldbruskkirtlen mere og mere og til sidste må den give op. Er man på medicin betyder det at man jævnligt skal justere den, fordi skjoldbruskirtlens produktion af hormoner hele tiden falder, imens immunforsvaret nedbrydes.
Typiske stofskiftesygdomme smerter
Trætheden er det, de fleste rammes af – uanset om vi taler for højt eller lavt stofskifte. Og det kan have en voldsom indflydelse på ens livskvalitet.
Jeg fik selv konstateret for lavt stofskifte tilbage i 2010 og jeg har personligt oplevet, hvordan denne træthed kan påvirke min hverdag og ikke mindst min livskvalitet. I mine dårlige perioder kan jeg snildt sove 8 timer om natten, alligevel være træt når jeg vågner og så tage en middagslur på 1 time hver dag. Derudover har jeg løbende store udsving i min energi, som gør, at jeg ikke orker mange af de almindelige daglige gøremål.
For nogle mennesker er trætheden så ekstrem, at det går ud over deres arbejde i en sådan grad, at de ender med at miste det.
Med den øgede træthed som de fleste oplever, kommer også andre negative sideeffekter. Man bliver mere social isoleret, humøret svinger, kroppen reagerer med smerter, væskeophobninger, dårlig hukommelse m.m. Meget af fritiden kan sagtens gå med at ligge på sofaen og lave så lidt som muligt, da der simpelthen ikke er overskud.
Symptomerne og derved også konsekvenserne af stofskifteproblemerne kan være mange, og en ting er sikkert, hvis det ikke behandles kan det have alvorlige konsekvenser. For et stofskifte i ubalance er det samme som en krop der ikke fungerer normalt og det kan i sidste ende medfører at du bliver alvorligt syg.
Mange går rundt med et ubehandlet stofskifte fordi mange af symptomerne kan forveksles med det at være super doven, i dårlig form, deprimeret, i overgangsalderen eller blot bare en del af det at bliver ældre. Worst case kan du dø af det!
Årsager til udvikling af for lavt stofskifte
Der kan være mange grunde til at stofskiftet sætter ud. Og det er selvfølgelig relevant at finde årsagen , så det kan fikses igen.
Typisk vil årsagen være at finde i en af følgende:
- Stress
- Mangel på essentielle næringsstoffer
- Dårlig blodsukkerregulering
- Mave – tarm funktionen
- Dårlig leverfunktion
- Infektioner
- Hormonelle ubalancer
- Eksponering af giftstoffer
- Ioniserende stråling
- Medicin
- Knuder og tumorer
- Hypothalamus og hypofysen
- Metafysiske årsager
- Autoimmunitet
Så først og fremmest er det vigtigt at finde ud, hvad årsagen til dine stofskifteproblemer.
Kostanbefalinger ved en stofskiftesygdom
Du kan ikke reparerer din skjoldbruskirtel ved bare at spise sundt, men der er ingen tvivl om at det er vigtigt, at du har fokus på hvad du spiser. Både så du styrker dit immunforsvar så meget som overhovedet muligt, såvel som forebygger, at du ikke tager for meget på i vægt.
Det er vigtigt at styrke immunforsvaret så meget som muligt, med en masse anti-oksidanter. Derfor bør du indtage en sund kost med masser af økologiske grøntsager og frugt.
Da en stofskiftesygdom ofte er autoimmun kan en antiinflammatorisk kost være vejen at gå. Det vil sige, at kosten hovedsageligt skal bestå af grønt, fisk, bønner, frugt, bær og nødder. Man skal så vidt muligt undgå forarbejdede fødevarer, som indeholder raffineret sukker, transfedtsyrer og kunstige farve- og smagsstoffer. Jeg har lavet et let og nemt kom igang med antiinflammatorisk kost onlinekursus, som du kan få her.
Denne form for kost er meget næringsrig og har et højt indhold af næringsstoffer, som er vigtigt, fordi de fleste med stofskifteproblemer er i underskud af næringsstoffer.Det handler også meget om at dæmpe den inflammation der er i kroppen og styrker dine celler.
Du kan læse meget mere om antiinflammatorisk kost på et af mine andre blogindlæg her