Roden til smerten er ikke der, hvor det gør ondt

Roden til smerten er ikke der, hvor det gør ondt

Dette emne var for mit eget vedkommende en rigtig øjenåbner. Jeg havde selv døjet med ondt i ryggen i næsten seks år, og jeg havde prøvet meget forskelligt for at få det til at gå væk. Jeg gik til holdningsekspert, jeg plankede mig næsten til døde i min træning, og jeg brugte mange penge på at gå til kiropraktor for at få det hele løsnet op og sat på plads cirka hver anden måned.

Da jeg startede på en specialuddannelse, som handler om at kigge nærmere på hjernen og på nervesystemet, og hvor godt det fungerer, ja så fandt jeg løsningen på mit problem. Indenfor ganske kort tid gjorde det mig smertefri, og jeg har været det siden.

 

Meget af den viden jeg har i dag, og som jeg bruger både på mig og selv og mine klienter, stammer fra et amerikansk trænings- og behandlingssystem, der hedder Z-Health. Det er funktionel neurologi og tager udgangspunkt i, at det er samspillet mellem din hjerne og dit nervesystem, som styrer, hvordan din krop fungerer, og hvordan den har det.

Hvis du har problemer med eksempelvis din muskelstyrke, din balance, kropsholdning, og ikke mindst hvis du har smerter, så kan det være forårsaget af, at de områder i din hjerne, som har ansvaret for disse funktioner, ikke præsterer godt nok.

 

Du kan altid justere dit nervesystem

Vores hjerne og nervesystem er specielt designet til at overleve her og nu. Det gør hjernen ved konstant at forsøge at beregne fareniveauet. Den analyserer og vurderer både de indre og de ydre omgivelser ved hjælp fra nervesystemet.

Smerter, bevægelse, styrke, koordination, hurtighed, smidighed eller en hvilken som helst anden fysisk evne er styret af nervesystemet og kan ændres ved at justere dit nervesystem. Forskning har vist, at nervesystemet kan lære og tilpasse sig uafhængigt af din alder. Det vil sige, at det aldrig er for sent at begynde og justere dit nervesystem, hvis du ønsker at forbedre din krop. Ændringerne kan tilmed ses hurtigt. Nervesystemet er nemlig det hurtigste i kroppen – nerverne kommunikerer med lynhurtige hastigheder, og derfor kan du opleve næsten øjeblikkelige ændringer i kroppen.

Når din hjerne skal vurdere det akutelle trusselsniveau, har den som nævnt brug for nervesystemet – nærmere betegnet tre meget vigtige dele af nervesystemet:

 

  • Det visuelle system (synssansen)
  • Det vestibulære system (balance)
  • Det proprioceptive system (kropsbevidsthed)

 

Hjernen er din GPS

For at det ikke skal blive alt for teknisk, kan vi sammenligne hjernen med en GPS, som guider dig sikkert gennem dagen, og de tre systemer er GPS’ens satellitter.

Din hjerne modtager et input fra et af systemerne – det kan være fra det visuelle system, hvor dine øjne registrerer en farve på en lyskurve. Dernæst skal hjernen fortolke inputtet – er det en grøn, gul eller rød farve? Denne del har stor betydning, fordi det er her, hvor hjernen beslutter sig for, om du skal trykke på speederen eller bremsen. Til sidst, når hjernen har fortolket inputtet, sender den et output til muskler, reflekser og så videre om, hvordan der skal handles.

 

Kvaliteten af de outputs, din hjerne sender af sted, afhænger af kvaliteten af inputs. Om inputtene er klare nok til at forstå for hjernen, og om hjernen er i stand til at fortolke dem – kun derved kan hjernen sende gode signaler ud til resten af kroppen. For at blive i sammenligningen med en GPS, kan det også forklares således:

Du ved sikkert fra, når du kører bil, at det er vigtigt, at GPS’en er opdateret og modtager klare signaler fra satellitterne – ellers resulterer det i fejlmeddelelser, der kan gøre din kørsel usikker og til fare for dig selv og dine medtrafikanter. Det samme gør sig også gældende for din hjerne. Det er vigtigt, at den modtager klare signaler fra de tre systemer, fordi ellers modtager du fejlmeddelelser.

 

Hvilke fejlmeddelelser, man får, afhænger naturligvis af, hvilken satellit, der er i uorden. En af de første fejlmeddelelse, du modtager, kan være nedsat styrke, fart og smidighed. Når hjernen ikke kan fortolke korrekt, så oplever man typisk en eller flere af følgende symptomer: Smerter, svaghed, træthed, udmattelse, kvalme, svimmelhed, migræne, spændinger og tab af smidighed.

 

Grunden til dette er, at din hjerne er utryg ved, at den ikke modtager et klart signal fra sine satellitter. Derfor forsøger den at beskytte dig ved at få dig til at undgå at bevæge dig med høj kraft og fart. Hvis du ikke lytter efter, hvad din hjerne vil fortælle dig, forsøger den sig med en ny fejlmeddelelse. Det vil ofte være en smerteoplevelse et sted i kroppen – typisk et sted, der før har gjort ondt eller har været skadet. Det er ikke ensbetydende med, at der er sket en ny skade. Det er blot din hjernes forsøg på at få din opmærksomhed, så du sætter tempoet ned.

 

 

Al smerte er skabt af hjernen

Smerte er ikke bare et udtryk fxvis en skade i kroppen. Smerte er derimod en kompleks og yderst sofistikeret forsvarsmekanisme. For at udrydde en myte omkring smerte, så er det ikke i håndleddet, du har ondt, hvis du brækker et håndled. Smerten foregår i din hjerne.

For at kunne forklare hvorfor bliver det lidt teknisk. I kroppen er der nogle særlige nerver, som opsporer potentielt farlige forandringer. De kaldes nociceptorer eller smertereceptorer. Det er nerveender, som registrerer en vævsbeskadigelse og udløser en impuls i den tilhørende nervetråd, som leder til centralnervesystemet, hvor impulsen opfattes som smerte.

 

De sender ikke smerte TIL hjernen, fordi AL smerte er skabt AF hjernen. Smerten kommer altså ikke fra det brækkede håndled eller den forstuvede ankel. Smerten er derimod et resultat af, at hjernen evaluerer information.

 

Før i tiden troede man, at der var et specifikt og afgrænset smertecenter i hjernen, men det er ikke tilfældet. Moderne neuro-videnskab har påvist, at det i virkeligheden er mange områder, som er involveret i smerte og smerteoplevelse. Smerter kan selvfølgelig være udsprunget af en skade, men jo længere tid du har haft ondt, des større er sandsynligheden for, at dine smerter er neurologiske. Har smerterne eksisteret i mere end 3-6 måneder, er det mere sandsynligt, at det er et hjerneproblem. Og det kan lindres ved at korrigere fejlsignaler i nervesystemet – altså ved at tage et kig på hjernens input, fortolkning og output.

 

 

Smerter er din hjernes måde at beskytte dig

Smerte er en helt normal reaktion, der har til formål at beskytte dig og sikre din overlevelse. Smerte er dit alarmsystem, som informerer dig om farer og kan være med til at advare dig om eventuelle sygdomme eller situationer, som du bør fjerne dig fra. Altså har smerter et positivt og givende formål, selv om det kan være svært at tro på, hvis man har mange og langvarige smerter. Men selv når dine smerter er kroniske og påvirker din livskvalitet, opstår de, fordi din hjerne af en eller anden ofte ubevidst grund har konkluderet, at du er i fare og derfor forsøger at beskytte dig. Tricket er så at finde ud af, hvorfor din hjerne er kommet frem til denne konklusion.

 

Fysiologisk opstår smerte, når sansecellerne i kroppen (også kaldet receptorerne) sender et signal gennem rygmarven op til hjernen. Der bliver signalerne fortolket, og hjernen formulerer en smerteoplevelse, der har til formål at ændre på situationen og beskytte dig mod fare for at sikre din overlevelse. Desværre sker der nogen gange det, at der opstår et såkaldt ”sensorisk mismatch”, hvor hjernens konklusion ikke svarer til det givne behov. Altså kan der opstå en overreaktion, hvor hjernen konstant oplever, at du er i fare, og kroppens trusselsniveau er uhensigtsmæssigt forhøjet.

 

10 vigtige ting at vide om smerter

  1. Smerter er 100 % et output fra hjernen. Det betyder ikke, at sansecellerne ikke er involverede, men blot at de kun sender faresignaler til hjernen
  2. Smertens styrke er en vurdering fra hjernen af, hvor alvorlig faren er
  3. Som et resultat af det ovenstående burde hjernen være det primære fokus for mennesker, der oplever vedvarende smerter
  4. Skade er ikke lig med smerte, og smerte er ikke lig med skade
  5. Smerte er et faresignal fra hjernen om, at det er nødvendigt at handle. Det kan både være kognitive, følelsesmæssige og fysiske situationer. Hvis din hjerne opfatter situationen som en trussel mod din overlevelse, er der mulighed for, at du vil opleve smerter.
  6. Skader på vævet betyder ikke, at skaden er roden til smerten.
  7. Der er ikke et afgrænset smertecenter i hjernen
  8. Smerte er relativt og individuelt. Livserfaring gør, at hver enkelt af os kan reagere meget forskelligt på den samme stimuli.
  9. Smerter opleves i ”den virtuelle krop” i hjernen – det er derfor, at man kan føle fantomsmerter i en amputeret kropsdel.
  10. Det er muligt at øve sig i smerte og blive bedre til at opleve det.

 

Denne video – på 5 minutter – giver et godt indblik i forståelsen af kronisk smerte, og hvorfor jeg angriber hele smerte issuet 360 grader rundt:  Se videoen HER

For lavt stofskifte – den skjulte sygdom der let overses

Føler du dig stresset – trist – depressiv?

Måske har du for lavt stofskifte!

 

➽ Træthed, kort lunte, dårligt humør, en krop, der har smerter eller svært ved at tabe sig.

Her vil de fleste tænke: STRESS

Men det kan også være et tegn på, at dit stofskifte er helt rundt på gulvet.

 

Dit stofskifte har betydning for hele dit helbred, fordi enhver ubalance i stofskiftet påvirker alle celler i kroppen.

Stofskiftet fungerer lidt alá immunforsvaret. Du kan sørge for at leve sundt og på den måde bevare et velfungerende stofskifte, men er der først koks i systemet, kan du ikke selv fikse det. Så skal der behandling til.

Hvis du har fået en stofskiftesygdom, er det vigtigt, at du kommer i behandling, da det ellers slider unødigt på alle celler og dermed også på dine muskler, knogler og dit nervesystem. Og du vil typisk mærke en forværring, hvis det ikke behandles.

Fakta:

Skjoldbruskkirtlen udskiller hormoner, der regulerer, hvordan kroppen bruger energi, ilt og varme.

Sygdommene er forbundet med, at skjoldbruskkirtlen enten forstørres (struma) eller ændrer funktion, så stofskiftet enten er for højt (hyperthyroidisme) eller for lavt (hypothyroidisme).
Sygdom i skjoldbruskkirtlen medfører øget risiko for blandt andet hjertesygdomme, lungesygdomme, psykiatriske lidelser og en øget dødelighed.
Læs mere om stofskiftesygdomme her: http://www.thyreoidea.dk/ og her http://thyroid.dk

 

Hvad er skjoldbruskkirtlen

Denne lille kirtel har en gennemsnitsvægt på 16.4 gram hos voksne mennesker. Formet som en sommerfugl, ligger den lavt på forsiden af halsen under dit adamsæble foran luftrøret. Når skjoldbruskkirtlen har normal størrelse, kan du ikke engang mærke den.

Ligesom speederen kontrollerer omdrejningerne i en bils motor, regulerer skjoldbruskkirtelhormonerne kroppens stofskifte — kemiske reaktioner i cellerne, hvorved der produceres energi og dannes nyt væv. På den måde har skjoldbruskkirtlens hormoner indflydelse på dannelse og reparation af normalt væv, på regulering af hjerterytmen og på opretholdelse af produktion af energi til muskler og kropsvarme. Og når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer, vil du ikke have det godt.

 

Skjoldbruskkirtlens hormoner har også andre vigtige funktioner. For eksempel hjælper de leveren med at fjerne overskydende triglycerider (fedtstoffer) samt det såkaldte ’lede’ kolesterol (LDL) fra blodbanen. Kolesterolet transporteres til galden og derfra videre til tarmsystemet, hvor det forlader kroppen ad naturlig vej.

På den anden side kan for få skjoldbruskkirtelhormoner forårsage en forøgelse af det ’lede’ kolesterol (LDL) og en formindskelse af det såkaldt ’herlige’ kolesterol (HDL).

I mave-tarm-kanalen sætter skjoldbruskkirtlens hormoner fart i udskillelsen af fordøjelsessafterne; og hormonerne fremmer også de rytmiske bølger af muskulære sammentrækninger (peristaltikken). For højt indhold af kirtlens hormoner kan derfor give løs afføring, og for lavt indhold kan give forstoppelse.

 

 

Symptomer ved stofskifteproblemer

Uanset om dit stofskifte er for højt eller for lavt vil det påvirke alle dine organer og derfor kan der komme symptomer fra hele kroppen, dog sjældent alle symptomerne.

Lider du af?

  • Ekstrem træthed
  • Vægtøgning – du tager på selvom du gør som du plejer
  • Dårlig koncentration og hukommelse
  • Let at blive stresset
  • Dårligt humør og/eller at have depressive tendenser
  • At fryser let
  • Tørt og tyndere hår samt færre øjenbryn
  • Ømme muskler og led
  • Forstoppelse
  • Væskeophobning
  • Opsvulmet ansigt
  • Dobbelthage
  • Lav puls og lavt blodtryk
  • Højere kolesteroltal end du plejer
  • Tunge øjenlåg
  • Ændret menstruations cyklus
  • At have aborteret flere gange
  • Lavt indhold af testosteron i kroppen (primært mænd)

Kilde: ”Få styr på dit stofskifte” af af Inger Mann Forbes & Else Marie Juhl Thomsen

 

 

Man skønner at ca. 450.000 mennesker i Danmark lider af lavt stofskifte. ca. 128.000 mennesker er i behandling. Thyroid Federation International anslår i 2014, at der er op mod 750 millioner stofskiftesyge på verdensplan, men over halvdelen formodes at være uvidende om deres tilstand.

 

For lavt stofskifte er oftest autoimmun

90% af antallet af mennesker med lavt stofskifte lider af autoimmun Thyroiditis (AITD). Forskere har fundet ud af, at AITD kan være arveligt betinget, dvs., at man kan være genetisk disponeret for sygdommen, men også ikke genetisk (miljø) kan udløse en autoimmun sygdom, såsom kost, infektion, virus og graviditet. Se mere på stofskiftesupport.dk

 

En autoimmun sygdom opstår, når kroppens immunforsvar angriber og ødelægger sundt kropsvæv ved en fejltagelse. De hvide blodlegemer i kroppens immunsystem, hjælper med til, at beskytte imod skadelige stoffer. Eksempler indbefatter bakterier, virus, toksiner, kræft celler og blod og væv. Disse stoffer indeholder antigener.

Immunsystemet producerer antistoffer mod disse antigener, der gør det muligt at ødelægge disse skadelige stoffer. Når du har en autoimmun sygdom, skelner dit immunforsvar ikke mellem raskt væv og antigener. Derfor, sætter kroppen ind med en reaktion, der ødelægger normalt væv.

 

Ved stofskiftesygdommen Hashimotos og Graves´sygdom angriber immunforsvaret skjoldbruskkirtlen og nedbryder den. Når der cirkulerer antistoffer rundt i kroppen nedbrydes skjoldbruskkirtlen mere og mere og til sidste må den give op. Er man på medicin betyder det at man jævnligt skal justere den, fordi skjoldbruskirtlens produktion af hormoner hele tiden falder, imens immunforsvaret nedbrydes.

Du kan læse mere om autoimmune sygdomme og årsagerne her

 

Konsekvenserne af et stofskifte i ubalance

Trætheden er det, de fleste rammes af – uanset om vi taler for højt eller lavt stofskifte. Og det kan have en voldsom indflydelse på ens livskvalitet.

 

Jeg fik selv konstateret for lavt stofskifte tilbage i 2010 og jeg har personligt oplevet, hvordan denne træthed kan påvirke min hverdag og ikke mindst min livskvalitet. I mine dårlige perioder kan jeg snildt sove 8 timer om natten, alligevel være træt når jeg vågner og så tage en middagslur på 1 time hver dag. Og derudover har jeg løbende store udsving i min energi, som gør, at jeg ikke orker mange af de almindelige daglige gøremål.

Mange har det langt værre end mig og for nogen er trætheden så ekstrem, at det går ud over deres arbejde i en sådan grad, at de ender med at miste det.

Højt stofskifte giver sygefravær
Medarbejdere med forhøjet stofskifte, som samtidig har komplikationer med øjnene i form af for eksempel hævelser og dobbeltsyn, har i det første år med diagnosen syv gange større risiko end de andre på arbejdspladsen for at få langvarigt sygefravær på over tre uger.

 

Lavt stofskifte kan stoppe arbejdslivet
Et andet forskningsprojekt med deltagelse af SDU-forskere viste, at personer med lavt stofskifte også har øget risiko for at blive førtidspensioneret. Risikoen er øget med 89 procent efter at der er taget højde for diverse andre sygdomme m.m
.

Læs phd. undersøgelsen her

 

 

Med den øgede træthed som de fleste oplever, kommer også andre negative sideeffekter. Man bliver mere social isoleret, humøret svinger, kroppen reagerer med smerter, væskeophobninger, dårlig hukommelse m.m. Meget af fritiden kan sagtens gå med at ligge på sofaen og lave så lidt som muligt, da der simpelthen ikke er overskud.

 

Symptomerne og derved også konsekvenserne af stofskifteproblemerne kan være mange, og en ting er sikkert, hvis det ikke behandles kan det have alvorlige konsekvenser. For et stofskifte i ubalance er det samme som en krop der ikke fungerer normalt og det kan i sidste ende medfører at du bliver alvorligt syg.

 

Mange går rundt med et ubehandlet stofskifte fordi mange af symptomerne kan forveksles med det at være super doven, i dårlig form, deprimeret, i overgangsalderen eller blot bare en del af det at bliver ældre. Og worst case kan du dø af det!

 

Årsagen til ubalancer i stofskiftet

Der kan være mange grunde til at stofskiftet sætter ud. Og det er selvfølgelig relevant at finde årsagen , så det kan fikses igen.

Typisk vil årsagen være at finde i en af følgende :

  • Stress
  • Mangel på essentielle næringsstoffer
  • Dårlig blodsukkerregulering
  • Mave – tarm funktionen
  • Dårlig leverfunktion
  • Infektioner
  • Hormonelle ubalancer
  • Eksponering af giftstoffer
  • Ioniserende stråling
  • Medicin
  • Knuder og tumorer
  • Hypothalamus og hypofysen
  • Metafysiske årsager
  • Autoimmunitet

Så først og fremmest er det vigtigt at finde ud, hvad årsagen til dine stofskifteproblemer.

 

Kilde: Billede er fra stoskiftesupport.dk. En super vidensrig side jeg varmt kan anbefale.

Kostanbefalinger ved stofskiftesygdom

Du kan ikke reparerer din skjoldbruskirtel ved bare at spise sundt, men der er ingen tvivl om at det er vigtigt, at du har fokus på hvad du spiser. Både så du styrker dit immunforsvar så meget som overhovedet muligt, såvel som forebygger, at du ikke tager for meget på i vægt.

Det er vigtigt at styrke immunforsvaret så meget som muligt, med en masse anti-oksidanter. Derfor bør du indtage en sund kost med masser af økologiske grøntsager og frugt. Minimum 600 gram og gerne mere meget pr. dag.

 

Mange eksperter anbefaler en palækost . En palæokost, også kaldt stenalderkost, bygger på tanken om, at vi skal spise, som vores forfædre gjorde. Det vil sige, at kosten hovedsageligt skal bestå af kød, grønt, fisk, æg, frugt, bær og nødder. Man skal så vidt muligt undgå forarbejdede fødevarer, som indeholder raffineret sukker, transfedtsyrer og kunstige farve- og smagsstoffer.

Denne form for kost er meget næringsrig og har et højt indhold af næringsstoffer, som er vigtigt, fordi de fleste med stofskifteproblemer er i underskud af næringsstoffer

 

Palæokost til stofskifteproblemer

En palæo kost indeholder følgende:

  • Grøntsager. Fokuser på dem, som vokser over jord. Dvs. broccoli, blomkål, asparges, squash, spinat, agurk, løg, peberfrugt mm.
  • Sødekartofler og yamsrod
  • Fisk, skaldyr, kød, fjerkræ og æg. Det er en fordel, hvis du har mulighed for at købe økologisk af hensyn til fedtsyresammensætningen.
  • Naturligt fedt, som du finder i en god økologisk smør, i olivenolie og kokosolie
  • *Fede mælkeprodukter. Fuldfed fløde, cremefraiche med den højeste fedtprocent, fede oste.
  • Frugt og bær
  • Nødder og frø
  • Urter og krydderier

 

Dette må du IKKE spise

  • Dvs. ingen sodavand, slik, juice, chokolade, kager, juice, flødeis mm.
  • Kornprodukter (ris, pasta, brød, morgenmadsprodukter)
  • Fedt af dårlig kvalitet (margarine, transfedt, olier med for meget omega 6)
  • Junkfood
  • Kunstige sødemidler

 

* Ved autoimmun stofskiftesygdom

I en palæokost må man normalt spise fede mælkeprodukter. Dvs. fuldfed fløde, cremefraiche med den højeste fedtprocent, fede oste m.m. Generelt bør mælkeprodukter ved stofskiftesygdomme begrænses, da mange med en autoimmun stofskiftesygdom er intolerant overfor mælkeprodukter.

 

Det samme gælder gluten. En ud af tre patienter med Hashimotos Thyroiditis er følsomme over for gluten. Så er dit stofskifteproblem af autoimmun karakter bør du evt. lade dig teste for glutenallergi og/eller holde dig fra gluten i ½ års tid og se hvad det giver af effekt.

 

En del eksperter anbefaler, faktisk helt at spise en glutenfri kost uanset hvad en test måtte vise. Dette skyldes at en glutenfri kost nedsætter dannelsen af antistoffer mod skjoldbruskkirtlen.

 

 

Ekstra tilskud ved for lavt stofskifte

Fedtsyrer

Indtag masser af de essentielle fedtsyrer især omega3. De omega 3 fedtsyrer, som produceres i kroppen fra de væsentlige omega-3 fedt “alfa-linolensyre”, er blevet undersøgt for deres virkninger på immunsystem og inflammatorisk respons. Kost der er lavt i omega 3 fedtsyrer er forbundet med kroniske inflammatoriske tilstande og autoimmune sygdomme. For at opnå et mere fordelagtigt forhold mellem omega 3 fedtsyrer i kroppen, er det vigtigt at formindske mængden af omega 6 fedtsyrer i kosten, og samtidig øge mængden af omega 3 fedtsyrer. Dette kan opnås ved at reducere dit forbrug af kød, mejeriprodukter og raffinerede fødevarer, og samtidig øge forbruget af omega 3 rige fødevarer såsom vildt fanget koldtvands fisk (eller flydende fiskeolie), hørfrøolie og nødder såsom mandler og valnødder. Du kan læse meget mere om inflammation i min blog https://powerperformance.dk/har-du-inflammation-i-kroppen/

 

Vitaminer

  • Indtag af B-vitaminer. Vitaminerne C, B2, B3, B6 er nødvendige for dannelsen af stofskiftehormon.
  • D3-vitaminet (det naturlige D-vitamin), har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme som Hashimotos. Anbefalet dosis er mellem 70 – 100 mikrogram dagligt. (husk indtag til et fedtholdigt måltid for at optimerer optageligheden. Og husk også få masser af sollys for at optimere dine D Vitamin niveauer.
  • Indtag ekstra af mineralerne sink og selen

 

Er du i tvivl om, hvilke vitaminer og mineraler du mangler, kan du få lavet alverdens test der kan hjælpe dig. Bl.a. blodprøver ved lægen, eller urintest, som jeg selv har fået foretaget via Nordic laboratories. Den koster små 3500 inkl. feedback.

Du kan også gå til en naturopat/biopat og få taget en Vegatest.

Og husk som anbefaling bør du altid konsulterer din praktiserende læge, før du bruger kosttilskud.

 

 

Styrk dit stofskifte – styrk dit immunforsvar

En anden ting der er afgørende for dit stofskifte og immunforsvar er at have et sundt mave-tarm system. 80 procent af dit immunforsvar ligger i tarmene, og et mave-tarmsystem i langvarig ubalance, kan være medvirkende til mange kroniske lidelser og dermed også en negativ påvirkning på dit stofskifte.

 

Gavnlige (probiotiske) tarmbakterier bekæmper bl.a. sygdomsfremkaldende tarmflora såsom bakterier, svamp og parasitter ved at forhindre overvæksten af destruktive mikroorganismer. Mave-tarm funktionen producerer endvidere de vigtige B-vitaminer B2, biotin, B3, B5, B6, folinsyre, B12 vitaminer, der er afgørende for en sund immunrespons.

Det er en rigtig god ide at fremme en god balance i tarmen ved dagligt indtag af velsyrnede yoghurter, kefir, mælkesyregærede grønsager eller tilskud af probiotika.

 

 

Blodprøver giver konkret viden om stofskiftet

Der er 6 vigtige blodprøver, der kan fortælle dig mere konkret, hvordan din skjoldbruskirtel går og har det. Blodprøverne bør være lette at få fra din læge. Imidlertid kan nuancerne, for tolkning kræve nogle færdigheder, afhængigt af resultaterne, og din læge kan være uvillig til at bestille mere end TSH blodprøven.

 

Oplever du dette vil mit bedste råd være at flytte læge, købe dig til prøverne via en privatlæge, eller opsøge en endokrinolog, der har speciale i stofskiftet.

 

Du kan læse mere om disse blodprøver samt hvordan du læser og forstå tallene her.

 

Hvis du står i den situation at dine tal viser, at du ligger indenfor normalen, men alligevel har masser af symptomer der skriger af stofskifteproblemer, så giv ikke op. Jeg var medicineret i 5 år med beskeden ” du ligger indenfor normalen” og hvor jeg så i denne tid prøvede alt muligt andet for at komme mine symptomer til livs. Det kostede mig både masser af unødvendige prøver og mange penge på prøver såvel som alverdens kosttilskud, behandlinger etc.

 

Det var først da jeg selv begyndte at gå mere i dybden med stofskifteproblemer og jeg henvendte mig til nogle super kompetente mennesker indenfor området at jeg fik den hjælp der skulle til. Det er ikke for at tale dårligt om lægerne, men som så meget andet kan de jo ikke være altvidende og de har et standard skema som de går ud fra, så de gør jo det bedste de kan. Desværre er det bare ikke altid godt nok.

 

 

Få mere viden om stofskiftesygdomme

Vil du vide mere om stofskifteproblemer kan jeg på det varmeste anbefale denne hjemmeside. Her kan du finde alt den viden du har brug for og mere til i forhold til stofskifteproblemer. http://stofskiftesupport.dk/

 

Og jeg kan også anbefale at dykke ned i disse bøger

”Få styr på dit stofskifte” af Inger Mann Forbes & Else Marie Juhl Thomsen samt ”Stop stofskiftevanviddetet patientoprør mod årtiers skandaløs stofskiftebehandling” af Janie Bowthorpe

 

Der findes også flere støttegrupper på facebook som du kan søge hjælp og information hos. Bl.a. disse

Naturlige stofskiftehormoner https://www.facebook.com/groups/310355505447/?fref=ts

Stofskiftesupport https://www.facebook.com/groups/stofskiftesupport/?fref=ts