Træning i naturen

Jeg elsker at træne udenfor i naturen og størstedelen af min træning, inkl. den jeg har med mine klienter, foregår primært udendørs og det er der mange gode grunde til.

Træning i naturen giver nemlig masser af xtra bonus værdi. Her er bla. et par gode grunde til, hvorfor udendørs træning er et hit.

Træning i naturen og dens mange fordele

1) Du gør træningen mere fleksibel og lettilgængelig. Du kan træne når det passer dig, uden at tage hensyn til diverse åbningstider i eksempelvis et fitnesscenter eller en svømmehal.

2) Du sparer typisk en masse tid på transport, fordi du i princippet bare skal ud af din hoveddør og så i gang.

3) Træning i naturen afhjælper vinterdepression og træthed. D-vitamin får vi via det naturlige sollys, som stimulerer vores humør positivt. Selv i de mørke tider, og når vi er dækket fra top til tå af et tykt lag tøj, vil solens stråler påvirke os og udskille D-vitamin. Hver 3 dansker lider af D vitamin mangel, så sandsynligheden for at du også gør er relativ stor. Du kan læse meget mere om hvordan du undgår vinterdepression HER

4) Du sover bedre. Alle kender fornemmelsen af at være træt på ’den gode måde’, når vi har været ude i det friske vejr og fået røde kinder. Kroppen hviler ganske enkelt bedre efter en omgang motion udenfor og din nattesøvn bliver mere effektiv.

5) Udendørs træning gør, at du slipper for sure indelukkede svedige lokaler og i stedet får masser af frisk luft og dermed mere energi.

6). Du sparer en masse penge på dyre medlemsskaber. Penge som du så kan bruge til andre væsentligt sjovere ting.

7) Træning udenfor øger motivationen til at træne. Ifølge en undersøgelse fra Peninsula College of Medicine & Dentistry giver træning i naturen lyst til endnu mere træning. Så er du en af dem der har svært ved at motiverer dig til træning, kan det være at udendørs træning er den perfekte løsning for dig. Her er hvad en af mine tidligere klienter har sagt om fordelene ved at træne udendørs

8) Når du flytter træningen ud i naturen, kan du lave mange af de samme øvelser som i et fitnesscenter. Redskaberne er bare træstubbe, bænke, bakker, sand, naturfitness baner m.m. Derudover bruger jeg, i min træning, typisk TRX seler og Kettlebells. Alt sammen redskaber som gør træningen lettilgængelig og effektiv og med TRX og Kettlebells kan du også træne hjemme i stuen, hvis dette skulle passe bedre end dag.

9) Træning i naturen virker afstressende. Foregår træning indenfor, f.eks. i et fitnesscenter, vil hjernen stadig (på et ubevidst niveau) arbejde på højtryk, med at bearbejde de mange indtryk fra maskiner, høje lyde, andre mennesker etc. Så det har ikke den samme afstressende og opladende effekt som du vil få i naturen og mange af os i dag har brug for at koble mere fra og lade op.

Hjælp til træning i naturen

Jeg tilbyder udendørs træning både med personlig træning 1 til 1 , Bootcamps og  udendørs træning på små hold

TRX_i_Naturen